Byen
Klitmøller er for nyligt blevet beskrevet som en varme zone med i det danske landdistrikt. Stedet er kendt som hovedstaden i Cold Hawaii og dermed et centrum for surfing i Nordeuropa.
De første windsurfere ankom i slutningen af 1970’erne. Det var ikke alle lokale, som dengang var lige begejstrede for den nye brugergruppe, som i manges øjne fyldte for meget og bidrog med for lidt. Det har over de seneste to årtier ændret sig markant. I dag er surfing en integreret og accepteret del af byen.
Kommer man tættere på er Klitmøller dog meget mere end det. Med børnehave, skole, ældreklub, købmand, et varieret erhvervsliv og et særdeles rigt foreningsliv er der liv i alle kroge hele året rundt.
Landskabet
Fortiden dominerer landskabet omkring Klitmøller. Faktisk er området, hvor byen ligger, 6000 år gammel stenalderhavbund. Dengang lå kysten 15 km længere mod øst. Da isen forsvandt hævede landet sig. Samtidig arbejdede havet store mængder sand op på kysten, hvor vinden førte det længere ind i landskabet. Det blev meget senere til det klithedelandskab, hvor Klitmøller ligger i dag.
Nationalparken
Det helt særlige landskab ved Klitmøller har været en del af udpegningsgrundlaget for Thy Nationalpark Thy. På sandklitterne ved byen vokser bl.a. marehalm, hedelyng, revling, strand-mandstro og klokke-ensian.
Mod øst ligger plantagerne Nystrup, Vandet og Vilsbøl med Vester Vandet Sø og Nors Sø. Klitmøller Å slynger sig fra Vandet Sø ned gennem Kvadderkjær og Klitmøller by til udløbet i Vesterhavet.
Vestkysten i Thy har landets største bestande af traner. De ankommer typisk til yngleområder i Thy i slutningen af marts. Der er masser af krondyr. Bestanden på Vestkysten i Thy ligger på omkring 1000-1200 dyr. Flokke (rudler) på over 200 dyr er ikke usædvanlige.
Havørnen eller “den flyvende dør” kan ses i naturen i Thy året rundt, hvor den jager vandfugle og fisk samt finder ådsler på hederne og langs kysten. Er man heldig, kan man se en konge ørn.
Fiskeriet
Fra midten af 1800-tallet blev fiskeri med mindre kystbåde hovederhvervet i Klitmøller. Bådene blev sat i vandet fra stranden og trukket op igen med spil eller håndkraft. Da fiskeriet var på sit højeste, var der mere end 20 erhvervsfiskerbåde i Klitmøller.
I 1967 blev havnen i Hanstholm indviet. Det gav kajplads og dermed optimale landingsforhold. Det betød, at erhvervsfiskerbådene fra den ene dag til den anden forsvandt fra Klitmøller. I dag findes fortsat 55 mindre både på den gamle landingsplads i Klitmøller, som bruges til lystfiskeri.
Skudefarten
Navnet Klitmøller blev første gang registreret i begyndelsen af 1600-tallet. Det skete i forbindelse med nogle af de første folkeoptællinger i byen. På daværende tidspunkt lå der tre møller i byen omgivet af klitter. Møllerne lå ved åen, der går fra Vandet Sø til havet. De blev brugt til at male korn beregnet på eksport. Som sådan var byen kendt for sin skudehandel med Sydnorge. Det blev til Klitmøller.
Klitmøller havde en storhedstid som handelsby fra cirka 1660 til 1825. På det tidspunkt brød havet igennem ved Agger Tange. Det gav fri passage for sejlads ind i Limfjorden og landing i smult vand. Dermed mistede byen sin betydning i handelsøjemed. Den sidste mølle faldt sammen i en vinterstorm i 1938.
