Redebyg Klitmøller

Forbindelsen

Projektet er tegnet af Loop Architects. Boligerne findes i den østlige ende af byen umiddelbart syd for Klitmøller Å. Langs med åen løber Foreningsvejen. Det er en rekreativ sti, som blev etableret i 2018. Navnet har den fået fordi den forener øst og vest i byen.

Mod vest forbinder stien til byens købmand. Sidstnævnte udmærker sig bl.a. ved at være den SPAR i Danmark, som har flest økologiske varer. Fortsætter man mod vest ender med på standen i Klitmøller Bugt. Mod øst forbinder Foreningsvejen via Bodilsande og Kvadderkjær til Thy Nationalpark herunder Vandet Sø og Vilsbøl Plantage.

 
Redebyg-kort-1a.jpg

Placeringen

De nye boliger er placeret på Sandskudevej. Navnet er tildelt af Vejnavnelauget i Klitmøller. Det refererer til en tiden fra 1660 til 1825, hvor Klitmøller var centrum for skudehandel på Vestkysten i Thy.

Nord for området ligger Klitmøller Friskole og Børnehus. Mod nordvest ligger Klitmøller Kirke. Umiddelbart syd for kirken lå Klitmøller Camping frem til 2016. I 2018 blev området overtaget af Thisted Kommune og derefter omdannet til nyt boligområde. I 2020 fik hovedbygningerne (“Stalden”) fra den gamle campingplads ud til Vangvej nye ejere. Bygningerne undergik totalrenovering i 2021,

Få hundrede meter syd for Sandskudevej ligger Klitmøller Idrætsplads. Her arbejder borgere i byen på etablering af Klitmøller Hus og dermed et nyt medborgerhus med minihal i byen.

 
 

Historie

Arealet har fra sidste halvdel af 1600-tallet og frem til slutningen af 1800-tallet tilhørt flere skudeejere:

Anders Madsen Bagge (1666-1744)
Christen Andersen Møll (1720-1793)
Christen Christensen Brandi (1722-1803)
Peder Andersen Krogh (1780-1841)
Christen Brandi Krogh (1807-1853)
Otto Graversen Nørgaard (1814-1883)

 
Redebyg-kort-2b.jpg

Fordelingen

Det samlede byggeri er klimasikret. Hver klynge er placeret på en lille ø. Mellem øerne er der stier. Ud over det vokser naturen vildt på hele arealet. Det bidrager til biodiversiteten i området, som også kan oversvømme, uden at beboerne bliver generet eller bygningerne tager skade. De grønne sedumtage holder på regnvandet og er dejlige at se på.

Hård og blød trafik er adskilt i hele området. Bilerne har fået plads uden for det beboede område, hvor godtfolk i alle størrelser derfor kan færdes frit. .

 
Byggeriet er klimasikret. Hård og blød trafik er adskilt i hele området.

Byggeriet er klimasikret. Hård og blød trafik er adskilt i hele området.

 

Boligerne er fordelt i fem klynger med ni i hver. Hver klynge danner et gårdrum, som ligger i læ og dermed indbyder til fællesskab. Til hver bolig hører desuden en terrasse og dermed muligheden for at være mere privat. I 1. sals lejlighederne kan reposet fungere som terrasse

 

Boligerne er fordelt i fem klynger med ni i hver.

Boligerne er fordelt i fem klynger med ni i hver.

Gårdrummet indbyder til fællesskab. Hver bolig har desuden sin egen terrasse.

Vinden

Vi har taget hensyn til vejrliget i Klitmøller, som er præget af områdets beliggenhed i udkanten af det europæiske kontinent i vestenvindsbæltet ud til Nordsøen. 

Stedet er som resten af Vestkysten påvirket af Golfstrømmens stabile varme vand. Uden den ville klimaet svare til det sydlige Alaska. Det er for det meste serier af nordøstgående cykloner, der hyppigt dannes ved Newfoundland, der er årsagen til det omskiftelige vejr.

De dominerende vindretninger er vest og sydvest og dermed direkte ind fra Nordsøen. Det resulterer i en forholdsvis høj koncentration af salt i luften. Det er sundt og godt for mennesker, men hårdt ved det vi skaber.

Vinden har således været med til at bestemme bygningernes profil og placering. Tagene hælder nedad mod vest og sydvest, hvor de laveste bygninger også er placeret. Derved ledes vinden i højere grad henover gårdrummet, som desuden er beskyttet af perforere hegn. Sidstnævnte forhindrer, at der dannes turbolens på læsiden.


Perforeret hegn forhindrer turbolens på bagsiden.

Perforeret hegn forhindrer turbolens på bagsiden.

Den ensidige taghældning mod vest og syd leder i højere grad vinden opover klyngerne.

Den ensidige taghældning mod vest og syd leder i højere grad vinden opover klyngerne.

Lyset

Det, at de laveste huse ( 1 etager) er placeret mod syd og sydvest og de højeste huse (2 etager) er placeret mod øst og nord. Det giver de bedst mulige lysforhold i gårdrummet.


De laveste bygninger mod syd og vest giver det bedst mulige lysforhold i gårdrummet.

De laveste bygninger mod syd og vest giver det bedst mulige lysforhold i gårdrummet.

Boligen

Hver bolig er 94 m2. Den indeholder stue med køkken, soveværelse, to (børne)værelser, entré og badeværelse samt privat og afskærmet terrasse. På 1. sal udgør et repos for hoveddøren en lille terrasse.

 

Stueplan


1. sal


Indendørs indretning.